Skovsgård Hotel er beliggende i den idylliske landsby Skovsgård i Nordjylland. Her tjente det som jernbanehotel på den nu nedlagte lokal bane fra Nørresundby til Fjerritslev for byens beboere og tilrejsende da det åbnede i 1903.
Efter en hård periode i firserne og begyndelsen af halvfemserne, med flere konkurser, blev der dannet en gruppe af borgere der arbejdede på at Skovsgård Hotel kunne genopstå som det lokale samlingssted der manglede i byen.
Siden 1992 har Skovsgård Hotel været en andels ejet socialøkonomisk virksomhed der blandt andet tilbyder dagsbeskæftige, er værksted for elever på Skovsgård Attrup STU og samarbejdspartner med jobcenter Jammerbugt.
Efter en renovering i 21/22 fremstår Skovgård Hotel i dag som et Hotel, hvor man ikke er i tvivl om at der har været respekt for den oprindelige bygningsmasse, sådan at men kan se at tiden har gået gemmen Skovsgård Hotel.
Under renoveringen af Skovgård Hotel har tilgængelighed for alle været vigtigt. Der er to værelser der er handicap venlige og i køkkenet er der plads til at kørestols brugere kan arbejde.
IDE GRUNDLAGET:
Da Skovgård Hotel genopstod som andelsejet hotel, var det vigtigt at:
- At sikre at der fortsat drives hotel i Skovgård
- At skabe arbejdspladser på særlige vilkår for mennesker der står uden for arbejdsmarkedet
- At danne ramme for kulturtiltag og medborgerhuslignede aktiviteter
Vi arbejder ud fra P.H.I.L værdierne:
P for meningsfuld produktion, som et alternativ til beskyttede værksteder, med vægt på udviklende og meningsfuld beskæftigelse.
H for handicap – at udviske skellet mellem forskellige handicap grupper, nedbryde båssystemet, og bygge bro mellem handicappede og samfundet.
I for integration – at arbejde for aktiv integration i lokalområdet ved at man som medarbejder på Hotellet kan være med til at påtage sig nyttige arbejdsopgaver på arbejde og i fritid, og dermed blive anerkendt for en ressource.
L for lokalsamfund, at bidrage til at holde liv og aktivitet i et lokalsamfund.
Sigtet er at give mulighed for at mennesker med handicap får mulighed for at være medarbejdere og ikke brugere, medborgere og ikke klienter.
Vi definerer handicapbegrebet som det der hindrer et menneske i være fuldt og helt deltagende i det af andre defineret som det ordinære samfund.
BÆREDYGTIGHED PÅ SKOVSGÅRDSK.
På Skovsgård Hotel har vi arbejdet med bæredygtighed og social ansvarlighed i alle år, også før der var noget der hed FN verdensmål og socialøkonomi.
Vores mad er gerne produceret af lokale leverandører. Ved at vi køber vores råvarer fra dem, bidrager vi til arbejdspladser og aktivitet i lokalområder. Disse leverandører udmærker sig på forskellig vis med dyrevelfærd, økologi eller er unik på deres måde.
Vores menu er lavet med grønsager i centrum og mindre kød, gerne tallerken serveret, for at formindske madspild.
Vi tænker over hvilke produkter vi bruger til rengøring.
Renoveringen af Skovgård Hotel er udført bæredygtigt. Hvis noget kunne genanvendes i renoveringen, blev det genanvendt.
Alle kan noget, og sammen kan vi drive et helt hotel. Det er bæredygtighed på Skovgårdsk.
Ønsker du at støtte Skovsgård Hotel kan du blive andelshaver