Landsbyhjørnet Skovsgård 

Formålet med landsbyhjørnet er at støtte op om lokalområdets frivillige og tilbyde hjælp til foreningernes arbejde – f.eks. ved at synliggøre foreningernes arbejde gennem markedsføring via de sociale medier, pressemeddelelser, opslag på info-skærm, udarbejde aktivitetskalender/nyhedsbreve.   

Landsbyhjørnet er sted for alle i Skovsgård, hvor man kan mødes om aktiviteter som at læse avis, spille kort, tale med hinanden, strikke eller hvad man nu har lyst til. 

Landsbyhjørnet er bemandet på to måder: 1) frivillige et par gange om ugen, 2) ansatte fra IT-værkstedet på hotellet – også et par dage om ugen. Der kræves ikke tilmelding eller indmeldelse. Læg vejen forbi. Du er velkommen og vi har næsten altid kaffe på kanden.  

Landsbyhjørnet vil også gerne bidrage til at koble kommune og lokalsamfund tættere sammen. Derfor får vi lejlighedsvise besøg fra Jammerbugt Kommune. Eksempelvis med hjælp til NemID, blodtryksmåling. Meget gerne aktiviteter i samarbejde med lokale patientforeninger. Men vi vil også gerne at landsbyhjørnet bliver en slags laboratorium for landdistriktsudvikling. Her starter vi med lejlighedsvise arrangementer med arbejdstitlen “mød de lokale politikere/1-1 med borgmesteren”.  

Vi har indrettet et skønt lokale i det gamle bageri med plads til cirka 14-18 personer. Et lokale som både bruges af Skovsgård Hotel til mindre selskaber samt af områdets foreninger og ildsjæle til møder mv. Kontakt blot hotellet og hør om lokalet er ledigt til dit næste møde.  

Book Landsbyhjørnet

PS: Skal I bruge mødeforplejning, så ser vi gerne at I køber forplejningen på hotellet. Vi lover vores sædvanlige gode pris til lokale foreninger og ildsjæle.